Corona Information
Kære alle
Så står endnu en sæson for døren, og glæder os til at se jer alle igen :-) . Vi står alle i en uvant situation, - for hvordan skal vi på campingpladsen tage vores forholdsregler for at undgå smitte med Corona? Jeg er dog helt sikker på, at vi ved fælles hjælp og godt humør - kommer godt og sikkert igennem denne periode, som forhåbentlig ikke bliver alt for lang .
Nab Strand Camping -Peter og jeg - tager Corona situationen meget alvorligt, og vi vil gøre vores bedste for at overholde alle de anvisninger myndighederne giver. Via vores brancheorganisationer er der løbende dialog med myndighederne. Myndighedernes retningslinjer siger pt., at vi gerne må holde de faciliteter vi har på vores campingplads åbent, bare anvisningerne følges nøje, for at undgå smittespredning.
​
Trods ekstra grundig rengøring fra vores side og begrænsninger på, hvor mange der må være i rummene - beder vi også jer hjælpe os, ved at følge nogle andre rutiner end normalt, for at undgå smittespredning.
VI ANBEFALER, hvis det er muligt, at I benytter faciliteterne i jeres egen vogn/telt.
Vi har sat ekstra dispensere med sæbe og håndsprit op flere steder, og skiftet til berøringsfrie armaturer ved flere håndvaske. Desværre er det meget svært at skaffe håndsprit lige pt. - så derfor bedes I også selv medbringe værnemidler som håndsprit og engangshandsker, til brug de steder hvor der ikke er håndsprit eller sæbe til rådighed.
Brug af campingpladsens faciliteter. ( Der vil være opsat skilte i rummene - for at huske jer på dette :-)
Adgang til servicebygningen generelt :
Der vil være opstillet håndsprit ved opgangen til servicebygningen , som SKAL benyttes inden adgang til området ved servicebygningen. Endvidere anbefales det også, at I vasker hænder både før og efter benyttelse af rummene. På den måde passer vi bedst på os selv - og også på hinanden. Rør ved mindst muligt i rummene, og efterlad alle døre åbne, (hvis det ikke regner), i de lyse timer, for at sørge for mest mulig udluftning. Husk at holde god afstand hvis I står i kø ved faciliteterne. I kender alle reglerne fra sundhedsmyndighederne. Børn der ikke selvstændigt kan overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger, SKAL være sammen med en person, som kan tage ansvar for dette :-) .
​
Adgang til køkken/opholdsrum:
I køkken/opholdsrummet må der være max 10 personer ad gangen og i det lille køkken max 3 personer. For at undgå smitte ved brug af egen karklud, vil der være rene klude til rådighed - til aftørring efter brug af køkkenbord og vask. Også her for, at passe på sig selv - og andre! :-) I køkkenet vil der også være Rodalon. Brug det som det sidste inden I forlader rummet, på vandhane , vask og opvaskebørste. Det giver Rodalonen tid til at virke nogle minutter, så der ikke bringes evt. smitte videre til dem der kommer efter jer. Det køkkenudstyr som står til fri afbenyttelse, anbefaler vi, at i vasker inden brug og selvfølgelig altid efter brug også :-).
Adgang til vaskemaskinerummet og til grovvasken:
I vaskemaskinerummet og ved grovvasken (bag på bygningen) må der være max 1 person ad gangen. Også her er der Rodalon og rene klude til aftørring. Samme fremgangsmåde som i køkkenerne.
​
Adgang til tappestederne:
Hvis I bruger tappestederne ved servicebygningen og containerpladsen, skal I også her bruge håndsprit, vaske hænder eller bruge engangshandsker inden tapning. Efter tapning sprayes hanen med Rodalon, som hænger ved tappestedet. Ved tappestederne ved vandet har vi desværre ikke pt. håndsprit tilgængeligt. Her skal eget håndsprit/ engangshandsker bruges, og efter tapning skal der sprayes med Rodalon, som hænger ved tappestedet. Tappestederne må pt. kun bruges en afhentning af drikkevand. Ingen afvaskning eller rengøring!!
Adgang til affaldscontainer:
Vask grundigt hænderne efter at have afleveret affaldet. Brug vasken ved containerne, her er vand, sæbe og papir til rådighed.
​
Adgang til legepladsen :
Max. 1 familie pr. aktivitet. Der skal sprittes eller vaskes hænder inden adgang. Brug gerne vasken ved containerne. Børn der ikke selvstændigt kan overhold anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, SKAL være sammen med en person som kan tage ansvar for dette.
​
Adgang til reception/kiosk:
I receptionen/kiosken må der max være 4 gæster af gangen og der SKAL selvfølgelig også her sprittes hænder inden i går ind :-).
Andre regler:
Børns brug af faciliteterne - børn der ikke selvstændigt kan overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger, skal være sammen med en person, som kan tage ansvar for dette :-) . Det er endvidere MEGET vigtigt, at mindre børn er under opsyn, så de ikke kommer til skade eller leger med de værnemidler som er opstillet på pladsen.
Hvis i skal have gæster, tænk jer om, ikke for mange af gangen, hold afstand og brug også her egne faciliteter så meget som muligt.
​
Hvis du/I føler jer syge eller er i karantæne forventer vi selvfølgelig, at du/I forholder jer til sundhedsstyrelsens anbefalinger. At I bliver hjemme og IKKE kommer på campingpladsen.
De, som er i risikogrupper må naturligvis tage egne forholdsregler og forbehold - men det er også vigtigt at vi alle tager ansvar, viser ekstra hensyn og er MEGET opmærksomme på at holde afstand.
Gensynsglæde og hilsen på “naboer” kan være svært - men husk at holde afstand - - - og at være sammen - hver for sig !!! :-)
Håber I alle vil gøre jeres bedste for at passe på jer selv og hinanden. Hvis der er forslag til noget vi sammen kan gøre bedre, så kom endelig og sig til - og kom og spørg, hvis du/I er i tvivl om noget.
Glæder os til en dejlig sommer, sammen med jer alle :-)
KH Peter og Gitte